Ferreros samarbejde med Red Barnet
Ferrero har forlænget sit samarbejde med Red Barnet, som blev indledt i 2017. I 2021 forpligtede Ferrero sig til et 5-årigt projekt til 8 millioner euro, som forventes direkte at komme 37.000 børn og voksne til gode. Det holistiske program vil styrke systemer til beskyttelse af børn, øge adgangen til kvalitetsuddannelse og ernæring, støtte udviklingen i lokalsamfund og selvstændiggøre kvinder og unge.
Samarbejde med ECOOKIM
Ferrero har i 10 år samarbejdet med Entreprise Coopérative Kimbre, eller ECOOKIM, et landbrugskooperativ i Elfenbenskysten, der arbejder for at forbedre landbruget og bøndernes indkomster og støtter lokalsamfundet. En vigtig del af programmets støtte er øremærket til kvinders selvstændiggørelse. Kooperativet har involveret kvindegrupper i etableringen af tre planteskoler, som dyrker kimplanter til en lang række forskellige frugttræer og træer, der bruges til tømmer, indtil de er 50 cm til 1 m høje. Ud over at planteskolerne giver kvinderne en ekstra indtægtskilde, opbygger de lokal kapacitet til agroskovbrug og forbedrer biodiversiteten.
Farmer Field Schools
På vores Farmer Field Schools får bønderne undervisning i god landbrugsmæssig, social og miljømæssig praksis. Derudover tilbyder vi flere og flere bønder individuel og skræddersyet coaching og støtter dem i at professionalisere og diversificere deres aktiviteter.