RETNINGSLINJER FOR DATABESKYTTELSE
Ferrero International ("Ferrero") er forpligtet til at beskytte brugernes personoplysninger på dette websted ("webstedet") og vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at sikre, at brugernes personoplysninger behandles med respekt for deres grundlæggende rettigheder og friheder samt deres personlige værdighed, med særligt henblik på fortrolighed.
Hos Ferrero har vi derfor udarbejdet disse retningslinjer for databeskyttelse for kort at forklare dig, hvordan vi vil indsamle, bruge, videregive og sikre dine personoplysninger. De beskriver også dine valg vedrørende brug, indsigt i og berigtigelse af dine personoplysninger. Vi kan kræve, at brugerne afgiver visse personoplysninger og detaljer for at kunne levere vores tjenester, og vi vil derfor gerne forklare de procedurer og måder, hvorpå vi håndterer data afgivet til os.
Disse retningslinjer for databeskyttelse vil også give dig fuld information, så du er i stand til at samtykke til behandlingen af dine personoplysninger på en eksplicit og informeret måde, i de tilfælde hvor det er relevant.
Generelt vil alle oplysninger og data, som du afgiver, eller som på anden måde indsamles af os i forbindelse med webstedet, blive brugt af Ferrero i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 ("GDPR").
Det betyder i særdeleshed, at enhver behandling af personoplysninger, der udføres af Ferrero, respekterer principperne om lovlighed, retfærdighed, gennemsigtighed, formålsbegrænsning, opbevaringsbegrænsning, dataminimering, nøjagtighed, integritet og fortrolighed.
Dataansvarlig
Den dataansvarlige for alle behandlinger af personoplysninger, der udføres via webstedet, er Ferrero med registreret hovedkontor på adressen 16, Route de Trèves - L-2633 Senningerberg - Luxembourg.
Ferrero har udpeget en databeskyttelsesrådgiver (Data Protection Officer, DPO). For at komme i kontakt med ham/hende vedrørende oplysninger om Ferreros behandling af personoplysninger, herunder en liste over deres databehandlere, bedes du kontakte: privacy@ferrero.com.
Hvilke oplysninger indsamler vi fra dig?
Når du bruger webstedet, og i særdeleshed når du afgiver oplysninger og uploader filer til webstedet for at få adgang til webstedets tjenester, kan Ferrero indsamle og behandle oplysninger relateret til dig som enkeltperson, som gør det muligt for dig at blive identificeret, enten direkte eller sammenholdt med yderligere oplysninger ("Personoplysninger"). Disse oplysninger kan indsamles af Ferrero, både når du vælger at afgive dem (f.eks. når du anmoder om nogle af de tjenester, der tilbydes af Ferrero via webstedet) eller blot ved at analysere din adfærd på webstedet.
Data frivilligt afgivet af brugere
Når du opretter en konto på webstedet, bliver du bedt om at angive visse persondata såsom kontaktoplysninger (f.eks. dit navn, e-mailadresse, telefonnummer, bopælsland og fysiske adresse) samt markedsføringspræferencer til de formål, som er anført nedenfor.
I de tilfælde hvor webstedet giver dig mulighed for at registrere dig via din personlige profil på sociale medier (socialt login) med dit forudgående og tilbagekaldelige samtykke, kan vi få adgang til de samme begrænsede oplysninger, en sådan profil indeholder, med hensyn til dit navn, alder, placering, likes, interesser, kontakter og billeder.
Virksomhedens nyhedsbrev
Brugere, der ønsker at modtage nyheder fra virksomheden, kan tilmelde sig vores dedikerede nyhedsbrev. Det er en tjeneste leveret af Ferreros presseafdeling, der har til formål at dele pressemeddelelser og de seneste nyheder og historier om Ferrero og deres produkter. For at gå videre med registreringen vil Ferrero behandle følgende personoplysninger såsom fornavn, efternavn, e-mailadresse, land og virksomhed. Retsgrundlaget for behandlingen af førnævnte data med henblik på modtagelse af virksomhedens nyhedsbrev er samtykke i henhold til Art. 6, stk. 1, litra a) i GDPR. Brugere kan altid tilbagekalde samtykket ved at klikke på afmeldingsknappen i bunden af alle meddelelser af denne type eller ved at sende en e-mail til følgende adresse privacy@ferrero.com.
Gennemsyn af data
Webstedets drift, som det er standard for alle websteder på internettet, involverer anvendelse af computersystemer og softwareprocedurer, der indsamler oplysninger om webstedets brugere som en del af deres rutinemæssige drift, og hvis transmission foregår automatisk, når du bruger internetkommunikationsprotokoller.
Selvom Ferrero ikke indsamler disse oplysninger med henblik på at knytte dem til bestemte brugere, er det imidlertid muligt, at de pågældende oplysninger i sig selv og via behandling og samkøring med yderligere data fra tredjeparter, vil kunne gøre det muligt at identificere brugeren, enten direkte via disse oplysninger eller ved at anvende andre indsamlede oplysninger.Som sådan skal disse oplysninger også betragtes som personoplysninger.
Disse oplysninger omfatter en række parametre relateret til dit operativsystem og IT-miljø, herunder din IP-adresse, placering (land), domænenavnene på din computer, URI-adresserne (Uniform Resource Identifier) på ressourcer, du anmoder om på webstedet, tidspunktet for fremsatte anmodninger, oplysninger om dine aktiviteter på vores websted (for eksempel hvilke sider du besøger, hvilke varer du ser), den metode der bruges til at sende anmodninger til serveren, dimensionerne på den fil der opnås som svar på en anmodning, den numeriske kode der angiver status for svaret sendt af serveren (vellykket, fejl mv.), detaljer på den enhed (f.eks. din computer, tablet eller smartphone) som du bruger til at få adgang til vores websted og så videre, ved hjælp af cookies og andre teknologier, der giver mulighed for denne sporing. Klik her for at administrere flash-cookies.Du kan styre brugen af cookies på individuelt browserniveau, men hvis du vælger at deaktivere cookies, kan det begrænse din anvendelse af visse egenskaber eller funktioner på vores websted eller tjeneste, som yderligere beskrevet nedenfor.
Sådanne data må kun anvendes af Ferrero til aggregerede, statistiske formål om anvendelsen af webstedet, uden at de knyttes til en eventuel brugeridentifikator, for at sikre korrekt drift og identificere eventuelle fejl og/eller misbrug af webstedet. Disse data kan også bruges med henblik på efterforskning af ansvar i tilfælde af informationsforbrydelser begået mod webstedet.
Behandlingsaktiviteter
Behandlingen af data foregår ved hjælp af procedurer, tekniske og elektroniske midler, som er egnede til at beskytte dataenes fortrolighed og sikkerhed, og som består af indsamling, registrering, organisering, lagring, konsultation, udarbejdelse, ændring, udvælgelse, fremfinding, gruppering, anvendelse, kombination, blokering, kommunikation, formidling, sletning og destruktion af data, herunder en kombination af to eller flere af sådanne aktiviteter.
Hvorfor behandler vi disse oplysninger? Formål med og retsgrundlag for behandlingen
Ferrero har til hensigt at bruge dine personoplysninger, indsamlet via webstedet, til følgende formål:
• Til levering af svar eller tjenester, du anmoder om, herunder at tillade oprettelse af en konto, til at modtage oplysninger fra Ferrero og sende dig advarsler ved hjælp af push-meddelelser; til at bekræfte din identitet og hjælpe dig, i tilfælde af at du mister eller glemmer dine indlognings-/adgangskodeoplysninger til nogle af Ferreros registreringstjenester; til at give dig mulighed for at oprette og vedligeholde en registreret brugerprofil, til at behandle transaktioner og tilmeldinger, du anmoder om, til at kontakte dig, når det er nødvendigt, og svare på dine anmodninger og forespørgsler, herunder e-mails; til at behandle kortbetalinger og levere andre tjenester, som du måtte anmode om; til at sende dig nyhedsbreve, du har abonneret på som en tjeneste (kun indeholdende informativt indhold); til at færdiggøre købsordrer og levere produkter købt på webstedet og til at levere andre tjenester, som du måtte anmode om ("levering af tjenester").
Der kræves intet samtykke til behandling af data til disse formål, da en sådan behandling er nødvendig for at levere de anmodede tjenester og derfor for udførelsen af en aftale, som du er part i, eller for gennemførelsen af foranstaltninger, som du har anmodet om forud for indgåelsen af en aftale (GDPR Art. 6, stk. 1, litra b). Det er ikke obligatorisk for dig at give Ferrero dine personoplysninger til disse formål; men hvis du ikke gør det, vil Ferrero ikke være i stand til at levere nogle tjenester til dig.
Til marketings-, kampagne- og reklameformål, herunder at udføre direkte marketing samt at gennemføre undersøgelser, forskning, markedsstatistikker eller -undersøgelser via e-mail, SMS, push-meddelelser, pop-up-bannere, instant messaging, telefonopkald fra en operatør, Ferreros officielle sider på sociale medier, vedrørende Ferreros produkter og tjenesteydelser ("marketing") og til at sende dig tilbud, kampagner og eller andre oplysninger om vores produkter og tjenester. Behandling til disse formål er baseret på dit samtykke. Det er aldrig obligatorisk for dig at give Ferrero samtykke til anvendelse af dine personoplysninger til disse formål, og det vil ikke få nogle konsekvenser for dig, hvis du vælger ikke at give det (bortset fra at du ikke vil kunne modtage yderligere markedsføringsmeddelelser fra Ferrero). Ethvert afgivet samtykke kan også trækkes tilbage på et senere tidspunkt.
• Til fremtidige markedsførings-, kampagne- og reklameformål ved at sende dig direkte markedsføringsmeddelelser via e-mail vedrørende produkter og tjenester leveret af Ferrero, som er identiske eller ligner dem, du tidligere har anmodet om gennem anvendelsen af webstedet ("blød spam"). Behandling til disse formål er baseret på Ferreros legitime interesse i at sende dig direkte markedsføringsmeddelelser via e-mail vedrørende produkter og tjenester leveret af Ferrero, og som er identiske eller ligner dem, du tidligere har købt via webstedet. Du kan blokere disse meddelelser, og det vil ikke have nogle konsekvenser for dig, hvis du gør det (ud over at du ikke vil kunne modtage yderligere meddelelser fra Ferrero), ved at gøre indsigelse via afmeldingslinket i bunden af alle sådanne meddelelser.
• Til at oprette din brugerprofil (individuelle og/eller aggregerede profiler) på vores websted ved at indsamle og analysere oplysninger om de præferencer, du angiver, og de valg, du foretager på webstedet, samt om dine generelle aktiviteter på webstedet, ved brug af profileringscookies ("profilering"). Disse oplysninger vil blive brugt til at personliggøre de tjenester, der leveres via webstedet, hvor det er muligt, så de passer til dine præferencer og valg, samt til at betjene dig med information og annoncer, der kan være relevante for dig og dine interesser, til at foreslå skræddersyede tilbud, der evt. være af din interesse, til at give dig information om andre websteder/tjenester, som Ferrero mener, at du kan være interesseret i. Alle algoritmer, der indgår i denne behandling, testes jævnligt for at sikre, at behandlingen foregår retfærdigt og uden fordomme. Behandling til dette formål er baseret på dit samtykke, indsamlet ved hjælp af pop-up-banneret for cookies og/eller et specifikt afkrydsningsfelt. Det er aldrig obligatorisk for dig at give samtykke til Ferrero til brug af dine personoplysninger til dette formål, og det vil ikke have nogle konsekvenser for dig, hvis du vælger ikke at gøre det (bortset fra at du ikke vil kunne få fordel af en mere personligt tilpasset brugeroplevelse på webstedet). Ethvert afgivet samtykke kan også trækkes tilbage på et senere tidspunkt, enten ved at ændre dine enhedsindstillinger eller ved at kontakte Ferrero på ovennævnte adresse.
• Til overholdelse af love, der pålægger Ferrero at indsamle og/eller yderligere behandle visse former for personoplysninger, herunder bestemmelser om konkurrencer, hvis brugerne deltager i konkurrencer eller belønninger på vores websted ("overholdelse "). Når du afgiver personoplysninger til Ferrero, skal Ferrero behandle dem i overensstemmelse med gældende love, som kan omfatte opbevaring og indberetning af dine personoplysninger til officielle myndigheder med henblik på overholdelse af skattemæssige, toldmæssige eller andre juridiske forpligtelser. Der kræves ikke samtykke til behandling af data til dette formål, da en sådan behandling er nødvendig for at overholde en juridisk forpligtelse (GDPR, Art. 6, stk. 1, litra a).
• Til at forhindre og opdage ethvert misbrug af webstedet eller eventuel svigagtig aktivitet, der udføres via webstedet ("misbrug/bedrageri"). Behandling til dette formål er nødvendig for at forfølge Ferreros legitime interesser i at forhindre og opdage svigagtige aktiviteter eller misbrug af webstedet (til potentielt kriminelle formål).
• Til at analysere og forbedre vores levering af tjenester, forbedre webstedet, evaluere effektiviteten af Ferreros markedsføringsaktiviteter og -tjenester, udføre statistiske og demografiske analyser af Ferreros virksomhedskunder og registrerede brugere (“analyse”).
Behandling til dette formål er nødvendig for at forfølge Ferreros legitime interesser i at udvikle og administrere webstedet og for at forbedre de tjenester, der leveres på webstedet.
Det kræves ikke, at brugerne afgiver personoplysninger for at gennemse offentlige sider på webstedet. Afgivelse af personoplysninger til de ovenfor nævnte formål er valgfri, dog kan undladelse af at afgive de nødvendige data (angivet som sådan i registreringsformularen i den udstrækning det er relevant) forhindre brugere i at gennemføre registreringen eller benytte relaterede tjenester.
Hvem vil kunne få adgang til dine personoplysninger?
Inden for rammerne af deres aktivitet og til de formål, der er angivet ovenfor, kan dine personoplysninger blive delt med følgende enheder ("modtagere"):
• Andre virksomheder inden for Ferrero-koncernen til interne administrative formål; og
• Behørigt udpegede databehandlere, der leverer specifikke behandlingsmæssige eller tilhørende tjenester (f.eks. lagring af data, udsendelse af meddelelser for os, webhosting, administration af konkurrencer, forbrugerservice, IT-tjenester vedrørende drift af webstedet, udsendelse af e-mails) på vegne af Ferrero og efter deres anvisninger, hvis databeskyttelsesniveau er blevet kontrolleret af Ferrero inden indgåelse af den nødvendige databehandleraftale. Den fuldstændige opdaterede liste over udpegede databehandlere, som kan omfatte andre virksomheder inden for Ferrero-koncernen, kan fås hos vores databeskyttelsesrådgiver;
• Udvalgte personer, der er godkendt af Ferrero til at behandle personoplysninger, der er nødvendige for at udføre aktiviteter, der er strengt relateret til levering af tjenesterne via webstedet (f.eks. teknisk vedligeholdelse af netværksudstyr og elektroniske kommunikationsnetværk), som har accepteret en forpligtelse til fortrolighed eller er underlagt en passende juridisk forpligtelse til fortrolighed (f.eks. ansatte hos Ferrero);
• Offentlige enheder, organer eller myndigheder i overensstemmelse med gældende lov eller bindende ordrer fra disse enheder, organer eller myndigheder. Vi kan også videregive dine personoplysninger, når vi i god tro mener, at videregivelse er nødvendig for at beskytte din eller andres sikkerhed, efterforske bedrageri eller efterkomme en anmodning fra myndighederne.
Personoplysninger vil ikke blive videregivet eller overført til tredjeparter, undtagen i tilfælde af ekstraordinære virksomhedstransaktioner, hvor personoplysninger kan overdrages eller gives til tredjepartskøbere/leasingmodtagere eller assignatarer.
Dataoverførsel
Personoplysninger kan overføres til andre lande i Den Europæiske Union, hvor lokalerne eller Ferreros eller nogle af dets leverandørers servere er placeret.
Personoplysningerne vil ikke blive overført til steder uden for den Europæiske Unions område.
Børn
For at overholde lovgivningen vedrørende beskyttelse af børns personoplysninger online indsamler Ferrero ikke personoplysninger om børn, som man er bekendt med er under 16 år. Ferrero tager beskyttelse af børns personoplysninger alvorligt. Derfor vil vi anbefale, at en forælder eller værge hjælper og vejleder et barn under 16 år, som måtte ønske at gennemse webstedet eller at få adgang til tjenester, der udbydes af Ferrero. Børn under 16 år bør ikke bruge Ferreros websted eller tjenester. I tilfælde af, at Ferrero bliver bekendt med, at man utilsigtet har indsamlet personoplysninger fra et barn under 16 år, vil Ferrero straks slette de pågældende oplysninger.
Hvis forældre/værger ønsker at forhindre en mindreårig i at få adgang til webstedet, findes der lettilgængelige programmer, som giver mulighed for at styre adgangen til internettet eller bestemte websteder.
Personoplysningernes sikkerhed
Alle personoplysninger, der indsamles og behandles via webstedet, vil blive opbevaret og behandlet med henblik på at minimere risikoen for ødelæggelse, tab (herunder hændeligt tab), uautoriseret adgang/brug eller anvendelse, der ikke er i overensstemmelse med det oprindelige formål med indsamlingen. Dette opnås ved hjælp af de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som Ferrero har etableret. En detaljeret liste over Ferreros sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelig her.
Opbevaring af personoplysninger
Generelt vil Ferrero kun opbevare dine personoplysninger, så længe det er strengt nødvendigt, og i overensstemmelse med det formål de er indsamlet til:
• Personoplysninger, der behandles til levering af tjenester, bliver opbevaret af Ferrero i den periode, der anses for at være strengt nødvendig for at opfylde sådanne formål. Oplysninger vil dog blive opbevaret i længere tid, hvis vi har brug for dem til behandling af eventuelle krav vedrørende tjenesterne eller for at beskytte Ferreros interesser i forbindelse med et potentielt ansvar relateret til levering af tjenester.
• Personoplysninger, der behandles til markedsføring og profilering bliver opbevaret af Ferrero fra det øjeblik, du giver dit samtykke, og indtil det trækkes tilbage. Hvis det ikke trækkes tilbage, vil du blive anmodet om at forny samtykket med faste intervaller på 24 måneder. Så snart samtykket er trukket tilbage (eller ikke givet efter en anmodning om fornyelse), vil personoplysningerne ikke længere blive anvendt til disse formål, selvom de stadig kan opbevares af Ferrero, da det kan være nødvendigt for at beskytte Ferreros interesser i forbindelse med et potentielt ansvar relateret til denne behandling. Personoplysninger, der behandles til blød spam, opbevares af Ferrero fra det øjeblik, hvor de afgives af dig til Ferrero, og indtil du gør indsigelse mod denne behandling. Så snart du har gjort indsigelse, vil personoplysningerne ikke længere blive anvendt til disse formål, selvom de stadig kan opbevares af Ferrero, da det kan være nødvendigt for at beskytte Ferreros interesser i forbindelse med et potentielt ansvar relateret til denne behandling.
• Personoplysninger, der behandles med henblik på overholdelse, opbevares af Ferrero i den periode, der er nødvendig i henhold til de specifikke juridiske forpligtelser, med henblik på hvilke personoplysningerne blev behandlet.
• Personoplysninger, der behandles med henblik på at forhindre misbrug/bedrageri og analyse, vil blive opbevaret af Ferrero, så længe det anses for strengt nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet.
Efter disse perioder bliver alle data slettet, bortset fra de data, som vi ved lov er forpligtet til at opbevare i en længere periode.
Hvilke rettigheder har du? Hvordan kan du udøve dem?
Som registreret er du til enhver tid berettiget til at udøve følgende rettigheder:
- Få bekræftelse på eksistensen af dine personoplysninger, som behandles af Ferrero, få adgang til og modtage en kopi af sådanne data;
- Opdatere, ændre og/eller korrigere dine personoplysninger, i de tilfælde hvor de er unøjagtige eller ufuldstændige;
- Opnå sletning af dine personoplysninger, hvis du føler, at behandlingen er unødvendig eller på anden måde ulovlig, blokere for data, hvis behandling er ulovlig, eller sætte grænser for behandlingen;
- Gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, baseret på relevante årsager relateret til din særlige situation, som du mener skal forhindre Ferrero i at behandle dine personoplysninger til et givet formål;
- Gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, der er udarbejdet med det formål at sende reklamemateriale, udføre direkte salg, markedsundersøgelser eller til kommerciel kommunikation;
- Tilbagekalde dit samtykke til behandling (til markedsføring og profilering), i de tilfælde hvor dit samtykke fungerer som det juridiske grundlag for behandlingen – dette vil ikke påvirke lovligheden af behandlingen, der er udført før din tilbagetrækning.
- Anmode om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger, i de tilfælde hvor du føler, at de behandlede personoplysninger er unøjagtige, eller at behandlingen er unødvendig eller ulovlig, samt hvor du har gjort indsigelse mod behandlingen;
- Portabilitet – du har ret til at modtage en kopi af de personoplysninger, du har afgivet til Ferrero, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, samt til at anmode om overførsel af disse personoplysninger til en anden dataansvarlig;
- Fravælge interessebaseret annoncering. Vi samarbejder med en tredjepart for at administrere vores annoncering på andre websteder. Vores tredjepartspartner vil kunne bruge cookies eller lignende teknologier for at vise dig reklamer baseret på dine browsingaktiviteter og interesser. Hvis du ønsker at fravælge interessebaseret annoncering, kan du klikke her eller her. Bemærk venligst, at du fortsat vil modtage generiske annoncer.
Bemærk venligst, at de fleste af de personoplysninger, du afgiver til Ferrero, kan ændres når som helst, herunder dine e-mailpræferencer, ved i de tilfælde, hvor det er relevant, at tilgå din brugerprofil, der er oprettet på webstedet.
Når du anmoder om tjenester via webstedet, kan du have valgt et eller flere kommunikationsmidler, via hvilke behandling af personoplysninger til markedsføringsformål kan blive udført (f.eks. telefon, SMS, e-mail, mail, sociale medier). Du kan trække dit samtykke til denne behandling tilbage for alle udvalgte kommunikationsmidler, eller du kan vælge kun at blokere specifikke midler (hvis du f.eks. kun trækker samtykket til SMS-markedsføringsmeddelelser tilbage, vil du ikke modtage yderligere meddelelser via SMS, men kan fortsat modtage dem via e-mail), ved hjælp af den brugerprofil, du har oprettet på webstedet, i de tilfælde hvor det er relevant.
Du kan også tilbagetrække dit samtykke til markedsføring (for meddelelser modtaget via e-mail) ved at vælge det relevante link, der er inkluderet i bunden af alle markedsføringsmeddelelser.
Samtykke til profilering udført ved hjælp af cookies kan til enhver tid trækkes tilbage. I de tilfælde hvor samtykke til profilering blev givet via et specifikt afkrydsningsfelt, kan du trække dette samtykke tilbage ved når som helst at ændre dine præferencer i din brugerprofil, som du har oprettet på webstedet, i de tilfælde hvor det er relevant.
Du er berettiget til når som helst at udøve de rettigheder, der er fastsat i den gældende lovgivning, ved at sende den relevante anmodning til vores afdeling for persondatabeskyttelse på den fysiske adresse og e-mailadressen: privacy@ferrero.com.
Hvis du har et uløst problem vedrørende beskyttelse af personoplysninger eller anvendelse af data, som vi ikke har behandlet tilfredsstillende, bedes du kontakte vores amerikanske tredjeparts tvistbilæggelsesleverandør (gratis) på https://feedback-form.truste.com/watchdog/request.
Endelig har du ret til at indgive klager til din lokale EU-databeskyttelsesmyndighed eller til databeskyttelsesmyndigheden i Ferrero-enhedens land (CNPD på https://cnpd.public.lu/fr/support/contact.html), hvis du mener, at vi har behandlet dine oplysninger på en ulovlig måde.
Ændringer
Disse retningslinjer for databeskyttelse trådte i kraft den 1. maj 2018. Senest ændret: 2. juli 2018
Ferrero forbeholder sig ret til helt eller delvist at ændre disse retningslinjer for databeskyttelse eller blot at opdatere deres indhold, f.eks. som følge af ændringer i gældende lovgivning. Hvis Ferrero foretager væsentlige ændringer, giver vi dig besked via e-mail (sendes til den e-mailadresse, der er angivet på din konto) eller ved hjælp af en meddelelse på dette websted, før ændringen træder i kraft. Ferrero opfordrer dig derfor til jævnligt at besøge disse retningslinjer for databeskyttelse for at stifte bekendtskab med den nyeste, opdaterede udgave af retningslinjerne, således at du til stadighed er orienteret om, hvordan Ferrero indsamler og anvender personoplysninger.